Solcelleanlæg med god økonomi i 25 år

Indtil udgangen af 2013 har du chancen for at etablere
et solcelleanlæg, der gi’r god økonomi i 25 år

Der var rigtig gang i at få solceller på taget i 2012, da strømproduktionen blev afregnet efter nettomåleordningen. Desværre blev den ordning lukket ved årets udgang, og der er nu gået nogle måneder inden nye regler er blevet fremlagt, justeret og endelig vedtaget som gældende for resten af 2013. Det har været meget svært at få reglerne præciseret og ikke mindst vurderet, om det er en god forretning for brugerne at investere i solcelleanlæg, da de nye regler kræver, at man præcist kender sit elforbrug og fordeling af det henover året, men det er også afgørende, hvornår på dagen, strømmen kan bruges.
Med andre ord er det vigtigt at kortlægge forbruget, men da loven også kræver, at solceller skal være monteret på eksisterende tag, skal man også have målt sit tagareal op, inden man præcist ved, hvor stort et anlæg, der er optimalt i forhold til forbruget.

Med de nuværende regler som udgangspunkt, har Kinnan valgt at opdele kundegruppen i 4 typer, da der også er forskel på, hvilke økonomiske regler der gælder for disse.

Liberale erhverv

Disse liberale erhverv får ikke reduktion i el-afgifter, men betaler typisk kWh-prisen på kr. 1,60 - 1,80, når momsen er fratrukket. Virksomheden får til gengæld 1,30 kr. excl. moms for hver kW, der produceres på solcellerne og sendes ind på nettet de næste 10 år. Herefter afregnes produktionen til gældende markedspris til det 25. år. Forskellen mellem “købs- og salgspris” er således relativt begrænset de første
10 år.

Virksomheder af denne type har ofte et relativt stort standbyforbrug, men samtidig noget udsving i det variable forbrug henover året. Hos denne type virksomhed falder produktions- og forbrugsmønsteret rigtig godt sammen i de lyse måneder.

Det optimale anlæg til virksomheder i denne kategori er derfor et anlæg, der kan dække hele virksomhedens standbyforbrug og 50% af det variable forbrug.

På side 4 har vi fire eksempler på virksomheder i denne kategori: forskellige forbrugsstørrelse, forskellige forbrugsmønstre og forskellige andele af behovet dækket af solceller. Solcelleanlæggene har tilbage- betalingstider på ca. 7 år og derefter en forrentning af den investerede kapital på op til 215%.

Produktions- og handelsvirksomheder

Her er tale om produktions- og handelsvirksomheder, som i dag er fritaget for el-afgifter på 0,724 kr pr. kWh. De betaler således kun 0,855 kr. pr kWh. Når virksomheden etablerer et solcelleanlæg vil de få afregnet 1,30 kr. excl. moms for hver kW der sendes ind på nettet de første 10 år. Herefter afregnes produktionen til gældende markedspris til det 25. år. Man får en reel overbetaling på 0,445 kr for hver eneste kW der produceres og sendes ind på nettet.

Virksomheder af denne type har oftest et stort standby-forbrug, og det optimale anlæg til virksomheder i denne kategori er principielt det størst mulige anlæg, der kan være på virksomhedens tag. Da afregningsprisen falder fra det 11.- 25. år skal det dog vurderes, om det er relevant at etablere anlæg, der producerer mere strøm end virksomheden reelt bruger i dag.

På side 5 har vi fire eksempler på virksomheder i denne kategori: forskellige forbrugsstørrelse, forskellige forbrugsmønstre og forskellige andele af behovet dækket af solceller.

Solcelleanlæggene har tilbagebetalingstider fra 7 år ved 100% egenfinansiering og ca. 9 år, hvis det lånefinansieres, og derefter en forrentning af den investerede kapital på op til 148%.

Servicevirksomheder

Her er tale om servicevirksomheder, som er fritaget for at opkræve moms på deres ydelser, hvorimod de skal betale moms af alle de ting, de køber til driften, herunder strøm, som man betaler med 2,20 kr. Med den nye ordning tilbydes disse virksomheder 1,30 kr. incl. moms for hver kW, de sender ind på nettet. Forskellen mellem “købs- og salgspris” er således 0,90 kr pr kWh og dermed relativ stor de første 10 år.

Det optimale anlæg, til virksomheder i denne kategori er derfor et anlæg der kan dække størstedelen af standbyforbruget og - afhængig af forbrugsmønstret henover året - 50-75% af det variable forbrug. Men det afhænger meget af virksomhedens forbrugsmønster.

På side 6 har vi fire eksempler på virksomheder i denne kategori: forskellige forbrugsstørrelser,-mønstre og dermed forskellige andele af behovet dækket af solceller.

Uanset om anlægget låne- eller selvfinansieres ligger tilbagebetalingstiden på 6-10 år, og det er helt på højde med de tilbagebetalingstider, der kunne opnås med “nettomåleordningen”. Samtidig opnås derefter en forrentning af den investerede kapital på 185-302 %, hvilket må siges at væres særdeles attraktivt.

Private husstande

I denne kategori finder vi private husstande incl. sommerhuse, hvor man disponerer over et relativt begrænset tagareal. Husstande betaler typisk 2,20 kr. pr kWh og får kun 1,30 kr. pr. kWh, der produceres. Man får ikke reduktion for elafgifter eller fradrag for moms. Omvendt kan private opnå håndværkerfradrag ved etablering af solcelleanlægget. Det mest optimale for private husstande er at bruge strømmen, når den produceres - dvs. midt på dagen og mest i de lyse måneder.

Det fører os frem til, at ændrede vaner og ændret adfærd vil være optimal: f.eks. at bruge strøm midt på dagen til vask, opvask, opvamning (drift af varmepumpe) i stedet for at gøre det om aftenen, når solcelleanlægget ikke producerer strøm.

Det optimale anlæg afhænger både af, hvor stort husstandens årlige forbrug er, men i lige så høj grad af hvor stort omfang, man kan omlægge forbruget til dagtimerne. På side 7 har vi fire eksempler på private husstande: forskellige familiestørrelser, forskellige forbrugs- mønstre og forskellige andele af behovet dækket af solceller. Solcelleanlæggene har tilbagebetalingstider på 8-11 år og efter 25 år er der i alle tilfælde en attraktiv forrentning på op til 192%.

Find din nærmeste forhandler...

Se oversigt over forhandlere, eller kontakt os for yderligere info.